Hornsyld Købmandsgaard har valgt at dele zinkfri fravænning op i tre koncepter. Torben Skov Ancker (th) og Aloys Laue forklarer i artiklen hvorfor.
Hornsyld Købmandsgaard har haft zinkfri fodring i fokus i over to år nu, og melder sig nu klar med et fravænningsfoder uden zink til den kommende sæson. Dog opfordrer fodervirksomheden til rettidig omhu, når det kommer til at få prøvet strategien af ude på staldgangen.
Countdown kører. Der er kun 12 måneder tilbage, og vi har haft fem år til at blive klar til fravænning uden medicinsk zink i foderet. Aloys Laue er tilknyttet team svin hos Hornsyld Købmandsgaard, hvor han fortrinsvis fungerer som manden ude i stalden, der giver gode råd og sparring til kunderne. Om den fodringsmæssige milepæl som branchen skal møde om senest et år, lyder hans opfordring, at udfasningen af zink i fravænningsfoderet sættes i gang nu – og hellere i dag end i morgen – i et kontrolleret omfang.
- Det handler om rettidig omhu. Det er ikke noget vi bare lige laver over natten, og ressourcemæssigt og økonomisk burde der være plads til at komme i gang. Så tag nu nogle halve sektioner ad gangen, lyder det fra Aloys Laue.
Konceptet er klar
Ifølge produkt- og kvalitetschef Torben Skov Ancker, så har Hornsyld Købmandsgaard haft zinkfri fodring i fokus i over to år nu, og produktchefen understreger, at den proces der er nødvendig frem mod juni 2022, kræver at flere faktorer trækkes ind i konceptet.
- Vi er klar med et fravænningsfoder uden zink til den kommende sæson, men grundlæggende synes vi, at det går for langsomt med omstillingen ude i besætningerne. Ifølge en opgørelse fra årets fodringsseminar kører cirka 95 procent af pattegrisene endnu på zinkfoder i forbindelse med fravænning, påpeger Torben Skov Ancker.
Produktchefen gør det klart, at teamet inden for svinefoder hos Hornsyld Købmandsgaard, der udover Torben Skov Ancker og Aloys Laue også udgøres af salgschef Lars Kristensen, som regel indgår i et tæt samarbejde med besætningsdyrlægen. Blandt andet for at få stillet den rette sundhedsstatus i stalden.
- Vi opfordrer altid vores kunder til, at de orienterer besætningsdyrlægen ved opstart af zinkfrit foder. Desuden lægger vi op til, at sokkeprøver skal tages regelmæssigt, så man rent sundhedsmæssigt ved, hvor man ligger henne i besætningen, påpeger Aloys Laue.
Han peger endvidere på, hvor vigtigt det er, at foderet kan supportere grisen på de punkter den er udfordret i tarmen.
- Rent fodringsmæssigt skal der tages udgangspunkt i grisens udviklingstrin i tarmene. Foderet og råvarerne skal matche den unge tarm, hvor proteinet ikke fordøjes ordentligt, hvis der mangler mavesyre. Biologi og råvarer skal passe sammen.
Høj- eller lavprotein koncepter
Det er også baggrunden for, at Hornsyld Købmandsgaard har valgt at dele zinkfri fravænning op i tre koncepter.
Torben Skov Ancker forklarer nærmere, at udgangspunktet er, at koncepterne ikke skal være voldsomt meget dyrere, end de løsninger der i dag findes med medicinsk zink. Virksomheden har derfor valgt at udvikle to koncepter med forskellige protein-niveauer.
- Vores Premiumkoncept er målrettet besætninger med en høj sundhedsstatus, hvor vi i hvert fald kender de sygdomsmæssige udfordringer der måtte være i smågrisestalden. Det er et velafprøvet koncept med et forholdsvist højt proteinindhold for at sikre høj daglig tilvækst og et lavt foderforbrug.
- TripleStart 3-konceptet er derimod vores lavproteinkoncept – en »safe-løsning«. Fokus er på tarmsundhed og stabilitet omkring fravænning, så vi får startet på en god måde i besætninger med større udfordringer med diarré, forklarer produktchefen videre.
Konceptet til hjemmeblanderen
For de hjemmeblandere der selv blander foderet til de mindste, er Hornsyld Købmandsgaard også klar med et velafprøvet koncept.
- De seneste år har vi også udviklet et koncept til hjemmeblandere. Det er TripleStart koncentrat, fortæller Aloys Laue, om koncentratet der også kan justeres op og ned i protein.
Der udarbejdes en skræddersyet foderplan tilpasset ud fra den enkelte besætnings sundhedsstatus og grisenes fravænningsvægt.
- Vi ser mange forskellige udfordringer ude i besætningerne på trods af, at det stort set er samme genetik. Management har imidlertid rigtig meget at sige, påpeger rådgiveren.
Ifølge Torben Skov Ancker er der tale om et godt afprøvet koncept i praksis, som de får mange positive tilbagemeldinger på, herunder høj foderoptagelse, forbedret mavesundhed og et styrket immunforsvar.
- Så jeg vil sige, at vi reelt er klar til en sæson der bliver zinkfri, påpeger han og tilføjer, at der efter hans vurdering også er besætninger der vil få sig lidt af en aha-oplevelse, når zinken er ude af foderet, idet ædelysten så vil være større.
Let fordøjeligt proteinkoncentrat
Fælles for smågriseblandingerne fra Hornsyld Købmandsgaard er, at proteinkilden er AX3Digest. Det er et sojaproteinkoncentrat produceret ved en patenteret raffineringsproces fra Københavns Universitet.
- AX3Digest indgår med en høj andel i alt vores prestart- og fravænningsfoder. AX3Digest har et proteinindhold på 68 procent med en fordøjelighed på op til 95 procent, hvilket er langt højere end sammenlignelige produkter, fortæller produktchefen, om den skånsomme proteinkilde der har en meget høj vandbindingskapacitet, ligesom produktet har en lav pH på 4, hvilket er E. coli hæmmende, hvorfor den har en lav syrebinding.
Aloys Laue forklarer nærmere, at man i virksomheden netop har stor fokus på pH i råvarerne, da det er en væsentlig faktor i forhold til proteinfordøjelsen i spædgrise. Han påpeger endvidere, at den rigtige proteinkilde med højt proteinniveau er vigtigt på grund af grisens lave foderindtag i fravænningsfasen.
- AX3 bliver til en homogen masse – nærmest en grød i grisens mave, og den lave pH øger fordøjeligheden og mindsker samtidig risikoen for diarré. Syrens funktion er dermed en vigtig brik til den fuldstændige proteinfordøjelse.
- Sojaskrå er ikke vejen frem til spædgrise. Det skal i stedet være råvarer der ikke er tarmirriterende. For kan man fodre sig til en sund tarm, kan grisen måske også hurtigere komme videre til blanding 2, hvor den introduceres til sojaskrå. Og jo færre dage der skal til at lave en 30 kg’s gris, jo lavere er foderforbruget, lyder det fra rådgiveren, der henviser til et forsøg foretaget uden zink i en konventionel besætning af Testgrisen.
Her faldt foderforbruget mens grisenes vægt var steget med et kg, da de skulle ud af stalden.
Artiklen blev først bragt i Effektivt Landbrug.
