Bedre fordøjelighed med AX3

Øget tilvækst uden zink

Det er vigtigt at vide, hvad der sker i grisens fordøjelsessystem i den kritiske fravænningsperiode. Det har man glemt i den fantastiske produktivitetsstigning, der er sket gennem årtier. her fortæller vi, hvad der sker i mavesæk og tyndtarm, og om betydningen af valget af proteinkilde.

Vi fortæller, hvordan man kan undvære zink, undgå diarré og endda opnå højere tilvækst ved et højt proteinindhold i foderet.

Udfordringer ved fravænning

Smågrise har ved fravænning et uudviklet fordøjelsessystem. Enzymog syreproduktionen i maven er meget lav og immunsystemet i tarmen endnu ikke færdigt, men modnes gradvist i løbet af de første 10 dage efter fravænning afhængigt af fodertype og stressniveau. Derfor skal det første fravænningsfoder arbejde sammen med grisen i denne afgørende udviklingsfase og ikke imod. Det betyder at foderet skal være optimeret med korrekt pH og syrebindingskapacitet (ABC) ved pH 4.

Samtidig skal foderet være meget fordøjeligt, da ufordøjet protein i tyktarmen vil blive fermenteret. Fermenteringen øger mængden af sygdomsfremkaldende bakterier (diarré) og dermed risikoen for ødelæggelse af tarmoverfladen af giftige stoffer udskilt af disse bakterier.

Valget af proteinkilde er en stor del af løsningen, når ZnO ikke længere er tilladt. Proteinkilden AX3 står alene med en lav pH og negativ ABC4 værdi. Begge dele hjælper fravænningsgrisen med hurtigere at opnå tilstrækkelig lav pH i mavesækken til at fordøje protein og reducere bakterier. ”Den optimale ABC4 værdi i fravænningsfoder er under 200 Meq/kg”, udtaler Gilles Langeoire, Ingénieur Conseil, Frankrig. I Figur 1 er ABC4 værdien i proteinkilder og foderblandinger sammenlignet mellem AX3, HP-sojaskrå og LT Fiskemel. Foderet med AX3 har en optimal ABC4 værdi.

Proteinkilde og fordøjelsessystemet

Det er en fordel, hvis foderet opholder sig i lang tid i mavesækken, da det giver mere tid for pepsin til at arbejde og samtidig sikrer en langsom frigivelse til tyndtarmen. Langsom frigivelse giver desuden optimale muligheder for optagelse af aminosyrerne i tyndtarmen.

I et forsøg ved Schothorst i Holland er størrelsen på mavesækken på 49 dage gamle grise målt 21 dage efter fravænning. Resultaterne viser at AX3 giver 20 % større mavesæk end LT Fiskemel, som følge af en højere vandbinding og viskositet i foderblandingen. AX3’s fordøjelighed er et resultat af fremstillingsprocessen og proteinets fysiske og kemiske egenskaber.

Som det fremgår af Figur 2 er der stor forskel på fordøjeligheden af AX3 og 2 almindeligt brugte proteinkilder. AX3 er op til 15 % mere fordøjeligt end HP-sojaskrå og LT Fiskemel i smågrise 21 dage efter fravænning. Den højere fordøjelighed (optagelse i tyndtarmen) bevirker også, at der er langt mindre protein tilbage til fermentering i tyktarmen hvilket reducerer fravænningsdiarré.

Proteinkilde og tilvækst

For smågriseproducenten er målet at producere sunde grise med god tilvækst og stor ensartethed. Ofte er god tilvækst dog ikke foreneligt med ’sundhed’, når anvendelse af medicinsk ZnO ikke længere er en mulighed. Men hvis foderets ABC4 værdi holdes under 200 Meq, når proteinet overstiger 19,5 %, er det muligt at opnå en god tilvækst. Det kan gøres med AX3, der både har høj fordøjelighed og lav ABC4 værdi, se Figur 3.