Øg tilvæksten og reducér diarré

Øget tilvækst uden zink

Det er vigtigt at vide, hvad der sker i grisens mavesæk i den kritiske fravænningsperiode. Det har man glemt i den fantastiske produktivitetsstigning, der er sket gennem årtier. I dette og de 4 næste TripleA historier fortæller vi, hvordan man ved en lav syrebindingskapacitet i foderet kan undvære zink, undgå diarré og endda opnå højere tilvækst ved et højt proteinindhold i foderet.

”pH i maven skal helst være på ca. 4. Ved denne pH værdi er der nemlig ingen vækst af patogene bakterier – de skal helst over pH 6 for at formere sig. Det gælder f.eks. E. coli (figur 1). Endvidere er det lave pH optimalt for pepsin, der er det vigtigste fordøjelsesenzym i mavesækken. Det aktiveres af syren i mavesækken”, siger Ingénieur Conseil, Expert, Gilles Langeoire, Rennes, Frankrig (figur 2). Gilles Langeoire er konsulent for det danske firma TripleA.

Produktivitetsstigning, men noget er galt

For 40 år siden præsterede soen ca. 15 grise pr. årsso. I dag ligger soen på 35-40 grise. Dengang blev smågrisene fravænnet ved 16-20 kg, i dag sker det allerede ved 6-7 kg.

Grisene blev dengang fodret med en blanding, der indeholdt 12 procent råprotein. I dag med 21 procent råprotein. 12 uger gamle vejede grisene 20 kg. I dag 30 kg.

Det er fantastiske produktivitetsstigninger på ganske få årtier. Men der er noget galt. I den kritiske periode, hvor smågrisene skal vænne sig fra soens flydende mælk til tørfoder, får mange smågrise diarré.

Den kritiske periode

Det er især de første 14 dage efter fravænning, at diarré kan være et problem. Ved diarré nedbrydes tarmvæggens tarmtrævler, de såkaldte tarmvilli, der udskilles mere væske i tyndtarmen end der optages i tynd- og tyktarm, hvorved grisen dehydreres, og colibakcolibakterierne kan danne toksiner. Tilsammen en giftig cocktail, der nedsætter grisens trivelighed med nedsat tilvækst og dårlig foderudnyttelse til følge. I yderste fald kan det betyde grisens død.

Fra 1980erne begyndte man at tilsætte zinkoxid til foderet, og det reducerede problemet med diarrébehandlinger med ca. 50 procent. Det blev tilladt at tilføre medicinsk zink de første 14 dage efter fravænning. EU har nu bestemt, at medicinsk zink skal udfases senest til juni 2022.

Figur 1: Et lavt pH på 4 i mavesækken hindrer patogene bakterier som E. Coli i at formere sig. E. coli formerer sig nemlig bedst ved pH på 6-8.

Hvad så uden zink?

Hvad gør man så? Mange producenter har fundet ud af, at man ved at reducere proteintildelingen fra 20 til f.eks. 16 procent de første 14 dage kan reducere antallet af diarréer. ”Ved en restriktiv fodring reducerer man ganske vist antal diarréer, men samtidig reduceres grisenes tilvækst med op til 20-25 g pr. dag”, siger, Gilles Langeoire.

Ved en restriktiv fodring lige efter fravænning er der er risiko for, at grisene underforsynes med de livsvigtige aminosyrer. Derfor er det så vigtigt, at grisen tilføres et højt indtag af protein straks efter fravænningen, så tarmvæggen udvikler sig optimalt.

Figur 2: Enzymet pepsin, der omsætter protein til aminosyrer er mest aktiv ved lave pH-værdier. Derfor er det vigtigt at holde et lavt pH i mavesækken.

Syrebindingskapaciteten er vigtig

Det er her syrebindingskapaciteten kommer ind i billedet. Hvis ikke foderet har en lav syrebindingskapacitet vil pH ligger for højt, og grisen er på dette tidspunkt af sit liv ikke i stand til selv at producere tilstrækkelig med saltsyre for at få et lavere pH i mavesækken. Endvidere har grisen kort efter fravænning en lav evne til at producere enzymer til nedbrydning af foderets protein.

Derfor opererer man med et begreb, der hedder Acid Binding Capacity, forkortet ABC, eller syrebindingskapaciteten. Definitionen er følgende: Den maksimale mængde af enten stærk syre eller stærk base, der skal tilføres 1 kg foder for at nå et pH 3 (ABC3), eller pH 4 (ABC4) på en 1 time ved 37 grader C. ABC måles i enheden meq pr. kg

”For smågrisens vedkommende skal man foretrække ABC4, fordi enzymet pepsins aktivitet topper ved ca. pH 4 indtil 40-50 dages alderen”, siger forskningschef Francesc Molist, Schothorst, Holland.

Smågrisefoderet skal have en lav syrebindingskapacitet

Det duer ikke at tilføre syre sammen med foderet. Det kan på sigt demineralisere grisens knogle. Derfor skal det være foderet i sig selv, der har en lav syrebindingskapacitet.

For at få foderet ned på en syrebindingskapacitet på ABC4 (pH 4) skal proteinkilden raffineres, så kun det rene protein er tilbage. Det gør TripleA, der i en raffineringsproces, udviklet og patenteret af Københavns Universitet, ’renser’ proteinkilden. Det raffinerede protein AX3 har en syrebindingskapacitet på minus 30 meq pr. kg. AX3 har et pH på 4,1, intet indhold af mineraler og en fordøjelseskoefficient på 95 procent.

Gives AX3 i perioden mellem 6 - 10 kg øges foderindtaget og den daglige tilvækst hos smågrisen mellem 20 - 25 g og med samme antal vækstdage vejer grisen 1 - 1,5 kg mere ved afgang efter 7 - 8 uger.