”Foderets opholdstid i mavesækken er i stort omfang bestemt af foderets viskositet, der afhænger af forholdet mellem de faste partikler og vandindholdet af foderet i mavesækken. Viskositeten er altså en direkte effekt af foderets vandbindingskapacitet, og dermed bidrager øget vandbinding positivt til foderets opholdstid i mavesækken”, siger forskningschef på det hollandske forskningscenter Schothorst, Francesc Molist.
Øget tilvækst uden zink
Det er vigtigt at vide, hvad der sker i grisens mavesæk i den kritiske fravænningsperiode. Det har man glemt i den fantastiske produktivitetsstigning, der er sket gennem årtier. Her fortæller vi, hvordan man ved en lav syrebindingskapacitet i foderet kan undvære zink, undgå diarré og endda opnå højere tilvækst ved et højt proteinindhold i foderet.
Et omfattende forsøg på Schothorst viste, at foder med AX3 indeholder 77 procent faste partikler i mavesækken mod 58,2 procent i HP-sojaskrå og 61,8 procent i FF LT fiskemel (fig. 1). Endvidere viste forsøget, at viskositeten i mavesækken for foder med AX3 er på 267 cP mod HP-sojaskrås 160 og FF LT Fiskemels 113 (fig. 2). Jo højere viskositet jo mere træg er foderet, og det giver en længere opholdstid i mavesækken.
Den øgede viskositet giver desuden en langsommere tømning af mavesækken. Dette bevirker også et mere sindigt flow fra mavesæk til tyndtarm og dermed skabes optimale betingelser
for optagelser af opløste næringsstoffer i tyndtarmen og dermed en reduceret risiko for diarré.
”En længere opholdstid i mavesækken bevirker, at foderets protein er eksponeret længere tid for det proteinnedbrydende enzym pepsin, og dermed øges fordøjeligheden af protein i mavesækken”, siger Francesc Molist.
En øget fordøjelighed af protein giver bedre betingelser for optagelse af aminosyrer i tyndtarmen herunder
bl.a glutamin.
Endelig antyder Francesc Molist, at AX3´s højere vandbindingskapacitet også kan forklare, at smågrise foderet med AX3 har en signifikant tungere mavesæk (140 g) sammenlignet med HP-sojaskrå (125 g) og FF LT Fiskemel (110 g) (fig. 3). Vejningen er foretaget på tom mavesæk fra smågrise 21 dage efter fravænning.
Glutamin øger grisens sundhed og immunitet
Aminosyren glutamin spiller også en stor rolle for udviklingen af smågrisenes tarmsystem i den kritiske overgangsperiode ved fravænning.
”Glutamin har flere vigtige funktioner. Den er f.eks. med til at udvikle tarmvæggens areal og vægt.”, siger
Francesc Molist.
AX3 viste sig i forsøget på Schothorst at indeholde 114 mg pr. kg fordøjeligt glutamin i tyndtarmen mod 77,8 mg pr. kg fra HP-sojaskrå og 73,8 mg pr. kg fra FF LT Fiskemel.
”Glutamin er en af grundstenene i opbygning af proteiner og vigtig for væksten af muskelvæv, og den er med til at give den rette pH balance i nyrerne samt produktionen af urinstof, siger Ingénieur Conseil, Expert, Gilles Langeoire, Frankrig.
Gilles Langeoire fortæller videre, at glutamin er en vigtig energikilde for immunceller, lymfocytter og makrofager, der er hvide blodlegemer, dannet af stamceller i knoglemarven, der har den evne, at de lokaliserer og ’æder’ bakterier, virus, svampe og parasitter.
Endvidere har glutamin betydning for dannelse af enterocytter, der er celler, som optager næringsstoffer, og dermed en vigtig del i dannelsen af mikrovilli, der øger overfladen af tarmen.
”Nævnes bør det også, at glutamin er en forløber for nucleotid syntesen, der er byggestene i DNA og RNA, som har en funktion i opbygningen af proteiner. Endelig er glutamin en forløber for produktion af glutation, der er et antioxidant enzym i cellerne, som neutraliserer en række gifte ved at binde sig til dem og derefter udskilles med urin eller i galden”, siger Gilles Langeoire.
Et højt indhold af glutamin er dermed med til at øge grisens sundhed og immunitet.
AX3 er langt mere fordøjeligt end sojaskrå og fiskemel
AX3 er 15,6 % mere fordøjeligt end HP-sojaskrå og 20,4 % mere fordøjeligt end FF LT Fiskemel. Det viser forsøg ved forsøgscenter Schothorst i Holland, foretaget på smågrise 21 dage efter fravænning.
Proteinfordøjelighed (%) hos smågrise 21 dage efter fravænning
| HP-sojaskrå | 71,7 |
| AX3 | 82,9 |
| FF LT Fiskemel | 68,8 |
(Kilde: Schothorst, Holland)
”AX3 har en høj vandbindingskapacitet, der bevirker, at foderet opholder sig længere tid i mavesækken, hvorved der er længere tid til nedbrydning af foderets protein”, siger forskningschef Francesc Molist, Schothorst.
FAKTABOKS - AX3 Digest
|
Artiklen blev først bragt i LandbrugsAvisen
