AX3 er 15 procent mere fordøjeligt end LT Fiskemel

Det er vigtigt at vide, hvad der sker i grisens fordøjelsessystem i den kritiske fravænningsperiode. Det har man glemt i den fantastiske produktivitetsstigning, der er sket gennem årtier. Her fortæller vi om betydningen af at vide, hvad der sker i mavesæk og tyndtarm, og betydningen af valget af proteinkilde. Vi fortæller, hvordan man kan undvære zink, undgå diarré og endda opnå højere tilvækst ved et højt proteinindhold i foderet.

Øget tilvækst uden zink 

”Det raffinerede protein AX3 har i smågrise en signifikant bedre proteinfordøjelighed sammenlignet med HP-sojaskrå og LT Fiskemel”, siger forsker Anne Huting fra det hollandske forskningscenter Schothorst (SFR), der har sammenlignet 3 proteinkilder, se tabel 1. Forsøget blev gennemført på smågrise og opgjort 21 dage efter fravænning (dag 49). 

Tabel 1 - Proteinfordøjelighed

Proteinfordøjeligheden 

SFR-forsøget viser en langt lavere proteinfordøjelighed end man hidtil har regnet med for HP-sojaskrå og LT Fiskemel. SEGES fodermiddeltabel angiver henholdsvis 92 % og 89,5 %. Proteinfordøjeligheder er typisk opgjort som gennemsnittet af perioden fra dag 42 – 85 hos smågrise. Smågrisens alder og udvikling er derfor afgørende for den opnåede fordøjelighed. På trods af, at SFR-forsøget allerede er opgjort dag 49, udviser AX3 en signifikant højere proteinfordøjelighed. 

 Valg af proteinkilde er vigtig

Nedbrydningen af proteinet starter i mavesækken ved pH lavere end 4. Enzymet pepsin, der udskilles i mavesækken, er meget vigtig for nedbrydning af protein til aminosyrer, der er optagelige i tyndtarmen. Som beskrevet i denne artikel >> er foderets lave syrebindingskapacitet (ABC4) afgørende for en god proteinfordøjelighed hos nyfravænnede smågrise.

Valg af proteinkilde er vigtig. Anvendes HP-sojaskrå eller LT Fiskemel øges foderets ABC4 værdi og besværliggør mavens nødvendige nedsyring af foderet. AX3 derimod sænker foderets ABC4 værdi og hjælper dermed smågrisene til at opnå pH lavere end 4 i mavesækken.

Foderets fordøjelighed

I kontrolfoderet med de 12 % protein var fordøjeligheden 78,5 %. Tilsættes yderligere protein til 21,9 %, ændres foderets samlede proteinfordøjelighed meget afhængig af proteinkilde, se tabel 1. 

HP-sojaskrå og LT Fiskemel trækker foderets fordøjelighed nedad, mens AX3 trækker den opad. Årsagen ligger i, at AX3 har en høj vandbindingskapacitet, der positivt påvirker foderets viskositet i mavesækken og dermed øger opholdstiden. Det giver længere tid til nedbrydning af foderets protein. 

Fordøjelsen i tyndtarmen

Når foderet passerer videre til tyndtarmen sker der et markant skifte i pH. Natriumbicarbonat (NaHCO3) tilføres fra bugspytkirtlen og hæver pH til ca. 7, der er optimal for fordøjelsesenzymerne fra bugspytkirtlen og galdeblæren. NaHCO3 er yderligere med til at beskytte tarmvæggen mod den kraftige syre, foderet er tilført i mavesækken.

”Tyndtarmen er det sted i fordøjelsessystemet, hvor protein/aminosyrer absorberes. Interessant er det, at hvis man sammenligner lysin/protein forholdet, så indeholder HP-sojaskrå mere lysin pr. kg protein end AX3, men AX3 har mere fordøjeligt lysin pr. kg protein end HP-sojaskrå. Det samme gælder for 17 andre vigtige aminosyrer. Især er glutamin-fordøjeligheden markant højere”, siger Anne Huting, SFR, se figur 1. 

Glutamin spiller en stor rolle i udviklingen af smågrisenes tarmsystem, da den øger tarmvæggens areal og vægt. SFR-forsøget viser, at indholdet af fordøjeligt glutamin fra AX3 i tyndtarmen ligger markant over indholdet i HP-sojaskrå og LT Fiskemel. Glutamins betydning og egenskaber er beskrevet mere uddybende i denne artikel >>

AX3 genetablerer fordøjeligheden

Under fremstillingen af HP-sojaskrå reduceres den fordøjelige mængde af aminosyrer målt i 49 dage gamle smågrise.TripleA er i stand til med deres patenterede proces at genetablere fordøjeligheden af de samlede aminosyrer med 15 %, se figur 2. Sammenlignes AX3 med LT Fiskemel, så er fordøjelighed af samtlige aminosyrer i AX3 ligeledes markant højere, se figur 2.

Ufordøjet protein kan være årsag til fravænningsdiarré

I figur 3 ses fordøjelighed af protein i tyndtarm og i afføringen for de forskellige proteinkilder. Ligesom i tyndtarmen viser resultaterne fra afføringen en højere fordøjelighed i AX3 holdt op mod HP-sojaskrå og LT Fiskemel. Forskellen mellem fordøjelighed, der måles i tyndtarmen og afføringen, viser ydermere at såvel HP-sojaskrå som LT Fiskemel har en højere fermentering af det ufordøjede protein i tyktarmen end AX3.

Fermentering af ufordøjet protein kan være årsag til fravænningsdiarré som følge af E.coli vækst. Under fermenteringen udskiller E.coli desuden affaldsstoffer, der har en ugunstig effekt på tarmsundheden. ”Højt fordøjeligt protein kan være en kilde til at reducere risikoen for fravænningsdiarré og dermed forbedre smågrisens tilvækst og sundhed”, siger Anne Huting, SFR.

Artiklen blev først bragt i LandbrugsAvisen